Glyngøre har udviklingspotentiale

6. oktober 2017

Af Goska Rasmussen

Da jeg flyttede til Glyngøre for snart 6 år siden, vidste jeg, at det var en smuk by ved Limfjorden, men jeg vidste ikke, at det var en by med så mange aktive frivillige.

Det fandt jeg ret hurtigt ud af og besluttede, at jeg også ville være en del af det aktive miljø og tiltrådte arbejde i Glyngøre Borger- og Erhvervsforening.

Jeg synes, at der er sket mange ting i byen på bare 6 år og de frivillige kræfter står bagved mange succeser som bl.a. kåringen af Glyngøre som årets landsby i 2015 eller Vandpark, som blev gratis stillet til rådighed for borgere i Skive kommune og turister i år.

Derfor har jeg det svært som borger i byen, men også som lokal kandidat til byrådet at læse utilfredshed og konstant angreb fra Niels Ulrich Baldslev, som de frivillige kræfter der driver udviklingen i Glyngøre, åbenbart skal finde sig i.

Der synes at være en gennemgående tråd i hr, Baldslevs angreb, at det er jurister og videns personer der konstant forsøger at snyde og bedrage byrådsmedlemmer til at tage forkerte beslutninger.

Hvorfor skal de mennesker som har investeret i Limfjordens Hus, for egne private penge, konstant udsættes for angreb om at de har snydt? Hvorfor skal en hårdt arbejdende ung mand som på så fortrinligvis leder og driver Limfjordens Hus, konstant have denne Niels Ulrich Baldslev siddende og forsøge at drage hans levebrød i miskredit.

Limfjordens Hus har lavet en aftale med Skive kommune under etableringen, som er godkendt af jurister og af Skive byråd og det stoler jeg trygt på er korrekt.

Hvorfor skal Salling Aqua Park drages i miskredit hos alle de fonde og personer, som man forsøger at inddrage i projektet. Og igen har tal og analyser, der er lavet af fagfolk, der kun arbejder med netop turisme og oplevelsesindustrien blevet stillet spørgsmålstegn ved fra hr. Baldslevs side.

Niels Ulrich Barslev udtalte i Skive Folkeblad, at ”området var besat af badegæster … i forbindelse med at der kom et vandland på fjorden”… Det er lige det der er målet, at Glyngøre vandherligheder bliver brugt af så mange mennesker som muligt til gavn for vores by og for Skive Kommune.

Vi skal udvikle Glyngøre, som så mange driftige mennesker i Glyngøre har brugt tusindvis af timer på, vi skal ikke ende som et lille historisk reservat, pga. hr. Baldslevs ønske om at alt skal blive som i gamle dage.

Jeg tror på udvikling, med respekt for de værdier vi har i Glyngøre og fremfor alt, så tror jeg på Glyngøre som én af de store udviklingspotentialer i Skive kommune.


Goska Rasmussen
Byrådskandidat for Venstre

Kontaktinformation:
Adresse: Havnen 16A, Glyngøre, 7870 Roslev
Mail: 
maltomras@gmail.com
Telefon: 29 93 62 32

Læs mere om Goska her