Karsten Villadsen

30. september 2021

KONTAKT Karsten ELLER FIND YDERLIGERE INFORMATION HER

Kandidat for Venstre


E-mail: karstenvilladsen@yahoo.com
Telefon: 2441 4430



Om karsten

Karsten Nørholm Villadsen
Frilandsvej 30, 7860 Spøttrup

Landmand med får, kvæg og planteavl

Jeg er uddannet landmand og har i en del år været meget aktiv som foreningsmenneske. Det hele startede med bestyrelsesposter i Danmarks Landboungdom, men siden er det blevet til arbejde i Dansk Fåreavl og LOF (Liberalt Oplysnings Forbund). Jeg gør det fordi det er spændende og lærerigt. Desuden er man med i beslutninger, som træffes til fælles bedste. Det er især dette arbejde, som tænder gnisten i mig og derfor stiller jeg også op som kandidat til kommunevalget i Skive.

Privat bor jeg på en ejendom ved Rødding sammen med Katarina. Vi har en fælles interesse i hunde og har flere eksemplarer af racen Australian Shepherd.

-Jeg har fokus på ældrepleje, fordi jeg mener at det er vigtigt at give de ældre en værdig 3. alder. Jeg har fulgt begge mine forældre i deres sidste tid og ved hvor meget det betyder med tryghed og gode rammer for de ældre. Kommunen skal være bedre til at hjælpe den enkelte, fremfor at tænke i kasser og rigide regler.

-Mere turisme, fordi jeg er sikker på, at Skive Kommune kan tiltrække mange flere turister. Vi har meget at byde på med fjord, landskab og attraktioner som slet ikke bliver udnyttet fuldt ud. Her bør følges op med tilbud på aktiv ferie og ferie med fokus på læring. Det kan være f.eks. være om æbler, middelalder eller forsteninger i moler, for blot at nævne nogle eksempler.

-Vi bør satse mere på at byde os til overfor virksomheder. Vi kan sælge os på, at vi har mange dygtige lokale håndværkere. Vi skal være hurtige med sagsbehandlingen, så der ikke er langt fra ord til handling, når det gælder virksomheder at etablere sig her i vores kommune. Vi skal lægge pres på Folketinget, for til stadighed at optimere vores infrastruktur, så færdsel til og fra området gøres lettere

mærkesager

  • Fokus på ældrepleje
  • Mere turisme
  • Øget erhvervsfremme