Nej tak til fyld på valglister

17. oktober 2017

Af Goska Rasmussen

Jeg blev fuldstændig chokeret, da jeg læste en artikel i Skive Folkeblad i lørdags, hvor byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti advarede kandidater til byrådet om, at man kan risikere at komme ind i byrådet selv om man er fyld på listen.

Det skete for Peter Mousten Vestergaard fra DF ved sidste kommunalvalg, da han kom ind i byrådet med 73 personlige stemmer.

Det er skræmmende for mig, at man går ind i politik med den indstilling som Peter Mousten Vestergaard udviste for 4 år siden. Det er uden respekt for vælgerne, synes jeg.

Jeg håber ikke, at der er flere kandidater, som har samme indstilling til valget, som dette medlem af DF.

Jeg synes, at man skal gå ind i politik, fordi man brænder for at gøre noget godt for sin kommune og for at gennemføre de ideer, man går med valg på.

Så kære vælgere, tænk på, når I sætter et kryds ved dette kommunalvalg, om I vælger nogen, som kun står på lister som fyld eller om det er nogen, som mener det med hele sit engagement.


Goska Rasmussen
Byrådskandidat for Venstre

Kontaktinformation:
Adresse: Havnen 16A, Glyngøre, 7870 Roslev
Mail: 
maltomras@gmail.com
Telefon: 29 93 62 32

Læs mere om Goska her