Ole Faakrog-Søgaard

1. oktober 2021

KONTAKT ole ELLER FIND YDERLIGERE INFORMATION HER

Kandidat for Venstre
E-mail: ofs1302@gmail.com
Telefon: 2487 3946



om ole

Ole Faarkrog-Søgaard
Ahornvænget 74, 7800 Skive

Jeg er vokset op med politiske diskussioner ved middagsbordet og har gennem årene været aktiv i idrætsforeninger og er PT aktiv i taekwondo klubbens bestyrelse.

Jeg har gennem de sidste 8 år været medlem af skolebestyrelsen for Ådalskolen heraf de sidste 3 år som formand.

Jeg har været aktiv i Venstre i Skive gennem de sidste 12 år som bestyrelsesmedlem og har gennem årene arbejdet i organisationen.

Økonomisk ansvarlighed, frihed til ansvar og en decentral struktur, hvor det giver mening, har været vigtige for mig. 

Sluttelig arbejder jeg altid for at sund fornuft skal med i beslutningerne.

Balance, tillid, udvikling og fællesskab er vigtige værdier, der altid er med mig, hvad jeg end gør.

Jeg er optaget af at gøre drømme og mål til virkelighed gennem handling og ved at inspirere.

Jeg håber du vælger at stemme på mig.

Mine mærkesager:

Nr. 1

Vi skal skabe mulighed for eksempelvis to voksne i hver klasse i indskolingen for at øge trivsel og understøtte mere læring for dygtige elever såvel som de elever, der har brug for ekstra hjælp.

Måske kender du den knude, du kan få i maven, når et barn kommer hjem fra en skoledag, der har været træls. De trælse dage vil jeg gerne være med til at fjerne og gøre alle vores skoler endnu bedre.

Jeg tror på at trivsel er grundlaget for at læring og udvikling sker.

Det vil jeg arbejde for i byrådet, derfor vil jeg gerne have din stemme ved kommunalvalget 16 november

Nr. 2

Vi skal sikre gode bygge og bo muligheder i hele kommunen. 

vi har gode muligheder for at skabe fantastiske bo og leve muligheder, der vil gøre Skive kommune endnu mere attraktiv at bosætte sig i.

Vi skal gøre Skive kommune til den mest attraktive bosætningskommune.

Vi har brug for tilflyttere til at vende befolkningsudviklingen til gavn for alle. Vi får flere børn, virksomhederne og kommunen får arbejdskraft til at løse vores opgaver. Befolkningstilvækst vil gavne vores økonomi og give os mulighed for at hjælpe udsatte endnu mere.

Erhvervsgrunde og infrastruktur med fokus på let adgang til motorvejsnettet er også vigtige

Det vil jeg arbejde for i byrådet. Derfor vil jeg gerne have din stemme 16 november

Nr. 3

Vi skal understøtte vores erhverv med fokus på digitalisering, automatisering og grøn omstilling.

Måske er du bekymret for, om vores virksomheder overlever i den globale økonomi, det er jeg

Der ser jeg digitalisering og automatisering som to værktøjer til at gøre konkurrence evnen bedre.

Det vil også frigive kvalificeret hænder, der kan overtage nye opgaver og være med til at modstå knapheden på uddannet arbejdskraft.

Hvis du, ligesom jeg, er bekymret for vores natur og miljø.

Så arbejder jeg for at kommunen skal medvirke til at sætte turbo på grøn omstilling, jeg har herunder nævnt tre konkrete steder:

  • Fortsætte arbejdet med Green Lab
  • Aktivt understøtte kommunen mange virksomheder med inspiration og et fællesskab, hvor den grønne omstilling kan udvikles i
  • Sætte fart på arbejdet med at skabe en ”vild” natur fra Skive by til Flynder sø omkranset af Karup- og Koholm å, hvor der anlægges stier langs med Åerne. Det vil skabe en fantastisk natur oplevelse tæt på byen og forbinde Rønbjerg med sti system, der kobles på Salling stien. Det vil også give en sikker skole vej for Rønbjerg børnene ind til Ådalskolen.

Det vil jeg arbejde for i Skive byråd.
Derfor vil jeg gerne have din stemme ved kommunalvalget d. 16 november