Susanne Toftegaard Hansen

27. oktober 2021

KONTAKT susanne ELLER FIND YDERLIGERE INFORMATION HER

Kandidat for Venstre

E-mail: susannethansen@hotmail.com
Telefon: Brug venligst mail

Facebook: Se her...


om susanne

Susanne Toftegaard Hansen
Petravej 51, Vinde, 7800 Skive

Beskæftigelse: Erhvervsudviklingschef

Egen beskrivelse - "Hvem er jeg"

Jeg er uddannet cand.merc. i udenrigshandel fra Århus Universitet. Jeg arbejder som erhvervsudviklingschef i en kommune og kender det at arbejde i en offentlig forvaltning indefra.

Jeg er 51 år gammel og mor til Oscar på 20 år, der pt. er i Livgarden for at aftjene sin værnepligt.
Jeg bor på Petravej i Vinde sammen med min søn og hund Bob.  

Jeg går til flere former for motion og kulturarrangementer i det lokale KulturCenter Skive, er vild med en frisk gåtur, vinterbader, laver frivilligt arbejde og interessere mig for politik og samfundsforhold.

Skive er en kommune med Limfjord, strand og skov - der byder på en rekreativ ramme i særklasse. Power brandet RENT LIV, BigBlue projektet og ikke mindst GreenLab - er alle elementer der gør mig stolt af at være "fra Skive"!

Jeg arbejder med frivilligt arbejde under Red Barnet og engagerer mig i fællesskaber - det giver mening!

Jeg sidder i og deltager aktivt i flere lokale foreninger bl.a. den lokale Skive Venstre forening, Vinde Grundejerforening, Red Barnet, Skive Kommunes Byudviklingsudvalg, LAG Skive-Viborg mv.

Jeg har tidligere været lokalforeningsformand, amtsformand og medlem af partiet Venstres hovedbestyrelse under Anders Fogh Rasmussen - og meldte mig ind i VU da jeg var 14 år gammel.

Jeg er optaget af at skabe optimale rammer for børn og ældre - her skal det offentlige kunne levere rammer der lever op til sam- og fremtidens krav! Forældre og pårørende skal involveres i opgaven og vi skal turde at prøve nyt - og gøre det sammen.

Hvorfor vil jeg gerne i byrådet - og hvad tænder min gnist?

Jeg stiller mig til rådighed som NY byrådskandidat for Venstre i Skive med en ambition om, at jeg kan være en forskel og gøre en forskel! Jeg brænder for at bidrage til vækst og udvikling - og ikke mindst det at tænke nyt og kreativt.  

mine politiske mærkesager

  • Skive til fjorden og byen til vandet!

    Det handler om at skabe forbindelse mellem byen og fjorden - og skabe rammer for attraktive boliger tæt ved vandet bl.a. via en aktivering af dyreskuepladsen.

  • Skive Kommune skal forbruge grønt og købe lokalt!

    Skive Kommune skal som institution bruge sin økonomiske muskel til at fremme grønne indkøb og grøn erhvervsudvikling lokalt.

  • Borgerne skal involveres og være medskabere af fremtidens kommunale løsninger!

    Det skal gøres nemt og let tilgængeligt for borgerne at blive hørt via nye digitale platforme, temanetværk mv.

Læserbreve & debat

Skive til Fjorden - Skive Folkeblad 26. oktober 2021

Vinde i vækst - Skive Folkeblad 20. oktober 2021