Turist i Skive

29. oktober 2017

Af Kenneth Enggrob

Lørdagens forsideartikel om stagnerende turisme i Skive Kommune giver ikke et samlet billede af turistsituationen i Skive Kommune. Det er ikke Skive Kommune, der har et problem. Her er skønnere end nogensinde. Det er campinglivet, som turister generelt fravælger over hele landet, der har et begyndende problem. Antallet af solgte nye campingvogne er på landsplan faldet til en tredjedel af, hvad det var for blot 7 år siden. Det er synligt, at forhandlere er forsvundet og antallet af campingvogne på veje og pladser er færre.

Når Skive Folkeblad udelukkende spørger campingpladsejere, efterlader det indtryk af, at turister generelt styrer udenom Skive Kommune. Det er blot ikke det, der er problemet og det er sådant set heller ikke sandt. Besøgstallet er totalt set den samme, men turisternes præferencer i forhold til overnatning, oplevelser, forplejning osv. ændrer sig i disse år. Det bliver et problem for det samlede turisterhverv, hvis ikke turisterne har tilstrækkelig med valgmuligheder. Den del af det ligger hos aktørerne i turisterhvervet selv at følge op på.

Skive Kommune kan til enhver tid plante flere blomster og sende endnu flere solskinsbilleder ud på Nettet – intet problem - men sådanne gode tiltag har de fleste andre kommuner også opfundet. Det er derimod erhvervets egne nye idéer, initiativer og tilpasningsevne, der skærper turisternes interesse for Skive og omegn.

Det kunne være interessant at studere en mere nuanceret og konstruktiv artikel om turismens vilkår i lokalområdet. 


Kenneth Enggrob

Byrådskandidat for Venstre

Kontaktinformation:
Adresse: Præstevejen 63, Rønbjerg, 7800 Skive
Mail: kenneth@enggrob.dk

Telefon: 51 22 65 77

Læs mere om Kenneth her