
Kontakt Kristen eller find yderligere information her
Om Kristen
Jeg er 56 år, bor på Nannerupgård lidt udenfor Jebjerg sammen med Ligita. Jeg har 2 voksne børn. Jeg er opvokset i Yttrup ved Roslev, som barn og ung har jeg været aktiv som spejder/leder.
Fritidsinteresser: Heste, stå på ski, flyve, en løbetur i naturen, rejser gerne hvis der er tid.
Arbejdsliv:
Har været professionel soldat og har en lederuddannelse fra forsvaret.
Er selvstændig entreprenør, kloakmester
og har et handelsfirma med import/eksport.
Har erfaring fra diverse bestyrelser, herunder som bestyrelsesmedlem/formand både i det gamle ”Salling udviklingsråd” og i SET (Skiveegnens erhvervs- og turistforening).
Hvorfor kandidat til byrådet
Jeg har i mange år været involveret i erhvervs og turistudvikling i Salling og Skive og brænder for udvikling af HELE Skive kommune. Kommunens (skatteborgernes) penge skal anvendes bedst muligt, så at Skive kommune kan være et dejligt sted for alle kommunes indbyggere.
Jeg vil arbejde for at vi ser fremad - ikke blot et her og nu billede, men vise ansvarlighed og fremtidssikre kommunen med vækst, udvikling og arbejdspladser. Således at vi kan honorere både fremtidige udgifter f.eks. inden for ældreområdet og afdrag på lån.
Jeg mener det er sundt med nye kræfter og øjne i byrådet, hvor jeg tror min viden og erfaring kan være nyttig.
Herunder vil jeg kæmpe for
- Fastholde/udbygge uddannelser i Skive og de unges vilkår.
- Hvis ikke problemet med pleje af ældre/de ansatte i bl.a.
ældreplejen er løst inden den nye byrådsperiode, mener jeg at området bør have
et nyt ”hovedeftersyn”, måske skal man tænke anderledes og utraditionelt for at
løse problemerne og sikre gode og anstændige vilkår for både ældre og ansatte.
Men jeg har en positiv forventning til at det aktuelle udvalg arbejder og vil
komme med en løsning inden da.
- Fortsat at støtte de lokale institutioner i lokalområderne,
herunder skoler, haller, forsamlingshuse samt lokal erhvervs- og byudvikling.
- Fortsat at forbedre vilkårene for erhverv, landbrug og turisme
således, at der kan skabes nye gode arbejdspladser og vækst i vores kommune.
- At kommunen sammen med nabokommuner og erhvervsliv fortsat
presser på for forbedring af infrastrukturen til vores landsdel.
- Forbedring og vedligeholdelse af den lokale infrastruktur som
busser, veje, cykelstier og lufthavn.
- Arbejde videre med Green Lab og Big Blue, med en udvidelse af ”Big Blue” til ”Bigger Blue”
således den udvides med fjordsti i oplandet og turistfremmende tiltag.
- Indvandrere og flygtninge, der kommer til Skive kommune, skal hurtigt hjælpes til at komme på arbejdsmarkedet, således at de kan blive integreret, selvforsørgende og bidrage til vores samfund.
- Fastholde det gode kulturliv som Skive Kommune er kendt for.
- Skive skal fortsat være en grøn og miljørigtig kommune, med hensyntagen til lokale beboere og områder.
- Fortsat opbakning og støtte til SET.
- Samarbejde på tværs i byrådet.