
Ina Nyvang
Ina Nyvang
Mobil: 21425048
E-mail: inax0014@viborgskoler.dk
Adresse: Jernbanevej 118, 7840 Højslev
Mærkesager
Slogan. ”Visionær, samlende og resultatsøgende.”
Jeg vil være en politiker man kan regne med.
- Jeg siger hvad jeg mener - og jeg står ved det. Også når det er svært.
- Jeg stiller ikke op for at love alle alt.
- Jeg stiller op for at tage ansvar.
- Jeg stiller op for at finde løsninger, ikke skabe konflikter.
- Jeg stiller op for at møde folk i øjenhøjde, og tage beslutninger, der holder i virkeligheden.
Jeg bliver aldrig en valgkampspolitiker. Mit engagement gælder året rundt - hele perioden - ikke kun, når der er stemmer på spil. Er altid klar til dialog og til at lytte.
Jeg håber I vil give mig tillid til at fortsætte mit arbejde de kommende 4 år, med samme ansvarsfølelse og samme kærlighed til hele Skive Kommune.
Jeg vil bl.a. kæmpe for:
- Vandkantsboliger ved Skive Fjord
- Udstykning af erhvervsområder øst for Nr. Søby/Højslev
- Frihed og ansvar til de lokale ledere og bestyrelser i vores skoler/daginstitutioner.
- Understøtte frivilligheden og rammerne for foreningslivet.
- Erhvervsvenlig kommune, hvor der skal findes løsninger. Hurtigt.
- Økonomisk ansvarlighed.
- Et seniorliv med retten til at bestemme selv, hvor man vil bo og hvem der skal hjælpe én.
Hvem er jeg
Beskæftigelse: Folkeskolelærer. Diplomuddannelser i specialpædagogik og læsevejleder. Udskolingslærer/almen og autismeafd.
- Næstformand i Søby-Højslev & Dommerby Borgerforening
Nuværende byrådsperiode:
Medlem af følgende udvalg:
- Børne- og Familie udvalget
- Erhvers- og Arbejdsmarkedsudvalget
- Bestyrelsesmedlem Skive Gymnasium
Opvokset i Hobro. 58 år gammel og tilflytter til Nr. Søby i 2014. Har 3 voksne børn, Victor 22 år, Sophie 27 år og Christian 30 år. Er i et lykkeligt forhold med Carsten.
Arbejder som lærer i udskolingen/autisme afd. på Vestervang Skole i Viborg. Har tidligere undervist på sprogcenter, Ungdomsskolen i Aalborg og Viborg og i psykiatrien.
I min fritid har sport og foreningsarbejde altid fyldt meget. Både som tilskuer, aktivt udøvende, frivillig og træner. Foreningslivet har betydet og givet mig utrolig meget og jeg ser foreningslivet som unikt og uvurderligt. For alle - uanset alder. Den ”opdragelse og uddannelse” man får i foreningslivet er værdifuld. Og derfor mener jeg , det er afgørende at bakke op de lokale frivillige initiativer. Og dette gælder foreningslivet i bred forstand. Ikke kun sport.
Frivillighed er noget af det mest værdifulde vi har. Det styrker både fællesskab og livsglæde, og det er måske den bedste måde at bryde ensomhed på. At gøre noget for andre sammen med andre.
Børn, unge, pasning og skole har altid haft min interesse. Og hele tiden med det fokus: HVORDAN KAN VI GØRE DET BEDRE? For vores børn . Og hvordan kan vi bruge vores penge bedst muligt? Så det enkelte barn får de bedste forudsætninger for et godt liv. Med den viden vi har, ved vi, at en god skolegang er den største og vigtigste forudsætning herfor.
Som bosætningskommune skal vi være attraktive. Bl.a. ved at have attraktive byggegrunde, høj kvalitet i daginstitutioner og skoler, idrætsfaciliteter i ”verdensklasse” i alle dele af kommunen, være erhvervsvenlige ved bl.a hurtig og effektiv afklaring og sparring med kommunen. Hvor udgangspunktet skal være at ”vi skal finde en løsning”.