Jeg mener det alvorligt….
Jeg mener det alvorligt….
Det er dejligt at opleve den store interesse der er ved de mange forskellige vælgermøder. Det er ikke kun kandidater og “partisoldater” som deltager i møderne.
Det er altid godt med stor deltagelse, når der kaldes til inddragelse af borgere.
For mig er det netop vigtigt med meget inddragelse af bl.a. foreninger, når der drøftes politiske forslag og tiltag. Det er mindst lige så vigtigt, at borgere som ikke er medlemmer af den ene eller den anden forening bliver inddraget. En gensidig dialog er et vigtigt redskab til at forebygge misforståelser og mytedannelser.
Som byrådsmedlem vil jeg én gang årligt indkalde til et dialogmøde for alle borgere i Nordfjends/7840. Jeg vil fortælle om mine forslag og tanker og i høj grad lytte til forslag fra borgerne. Yderligere vil jeg lave en mailliste, hvor de som ønsker det, vil modtage et nyhedsbrev fra mig hvert kvartal. Det vil også på denne måde kunne anvendes som en generel mulighed for dialog.
Jeg mener det alvorligt med borgerinddragelse!
Jens Poulsen
Byrådskandidat for
Venstre
Højslev Kirkeby