Valgpopulisme overhaler fakta i debatten om ”jernmarker” i
Skive kommune
Valgpopulisme overhaler fakta i debatten om ”jernmarker” i Skive kommune
Jeg kan love for, at der er kommet valgkamp i debatten om Vedvarende Energi (VE-anlæg) i Skive kommune. Desværre meget lidt saglig debat, men meget populistisk af slagsen.
Inger Støjberg fra Danmarks Demokraterne har taget sig tid til at komme til Skive Lufthavns 50 års jubilæum for at fortælle, at hun og hendes parti er imod jernmarker. Hun står også på plakaterne til kommunalvalget i vores kommune selv om hun ikke stiller op til kommunalvalget.
Skive Listen var fra starten af debatten om VE-anlæg i Vinkel positiv overfor ideen. Men siden kom Ruth Kristensen til med andre synspunkter og kursen blev ændret.
SF, Socialdemokratiet og Konservative i Udvalget for teknik og miljø havde meget travlt med at få realiseret energipark i Nord Fjends. Det kunne ikke gå stærk nok. På tidspunkt var der endda et forslag om en vindmølle midt på landingsbanen i Vinkel. Det sagde Venstre klart nej tak til.
Borgmester Peder Christian Kirkegaard blev erklæret inhabil af Mogens Birkelund, efter han deltog i mødet i Udvalget for teknik- og miljø for at finde kompromis mellem 2 grupper i udvalget – Venstre og de resterende medlemmer i udvalget. Kompromisset blev et interesseområde på 600 ha.
Meget af dette er glemt, men fakta er, at Venstre lige fra starten, lige fra det første borgermøde i Nr. Søby Hallen har klart meldt ud, at vi vil bevare lufthavnen. Også fra starten har vi sagt, at vi gerne vil have et uvildigt firma til at komme med et svar til politikerne, om det overhovedet er muligt at stille vindmøller i interesseområdet, når alle aktiviteter i lufthavnen skal bevares.
Det tog tid og først i august måned i år, er Socialdemokratiet gået med til og har stemt sammen med Venstre for, at der skal udarbejdes et aeronautisk studie af, hvor der kan stå vindmøller nord for Skive lufthavn, så de nuværende aktiviteter skal bevares. SF og Mogens Birkelund stemte imod.
Dette arbejde kunne blive sat i gang mindst 2 år tidligere, hvis vi kunne blive enige i udvalget.
Personligt tror jeg ikke på, at der kan stå vindmøller i området. Jeg er også i tvivl, om der kan være solceller. Vi hører allerede fra lufthavnens brugere, at de 55 ha solceller, som står tæt på lufthavnen på BioCirc jord, giver allerede en del turbulens ift. aktiviteter i lufthavnen.
Men når vi har sat et aeronautisk studie i gang, som gennemføres af en uvildig ekspert på området, så må vi også afvente et svar.
Til informationen blev solceller i Vinkel først tilsluttet i oktober måned, flere måneder efter de blev opstillet. Nok fordi det ikke længere er så rentabelt at stille solceller op. Så Inger Støjbergs og Danmarks Demokraternes nej til jernmarker er ren populisme.
Med motorvej, som kommer tæt på Skive (med tilslutning i Løgstrup) så er området oplagt til at blive endnu større vækstområde ift. bosætning.
Fortsat god valgkamp
Goska Rasmussen
Byrådsmedlem og byrådskanditat for Venstre