Hvilken indflydelse har Socialdemokraterne på Borgen
11. november 2021
Jens Have (VU) &
Mathias Landeværn Nielsen (VU) - Skive Folkeblad 11. november 2021
Kandidat for Venstre
INDFLYDELSE:
Socialdemokratiet har i ugerne op til valgkampen en reklame i Radio Skive, hvor
Anne Paulin siger »Skive skal have en borgermester som vil søge indflydelse på
Christiansborg«.
Hvem er det, som skal arbejde, er det Peder Christensen eller Anne Paulin? Anne Paulin er tidligere skibonit, som ikke har villet kæmpe for Skiveegnen, men siger til vælgerne, at Peder Christensen skal søge indflydelse på borgen.
Det kan godt være, at Venstre ikke har en folketingskandidat her i kredsen, som sidder på borgen, men vi får ting til at ske alligevel. Hvor var Anne Paulin, da udvidelsen af Rute 26 og 34 skulle besluttes? Hvor var Anne Paulin, da der skulle deles uddannelser ud rundt i landet? Hvad er det helt præcis for en indflydelse, Peder Christensen skal søge inde på borgen? Indtil videre har Anne Paulin ikke villet arbejde for Skiveegnen, så hvorfor ville hun så gøre det, hvis stafetten nu skulle gives videre? Uanset hvilket parti man kommer fra, vil man da kæmpe for ens hjemstavn.
VENSTRE - Energi til endnu mere